Den alternative havnerundfart er et samarbejde mellem Den Kombinerede Ungdomsuddannelse og Fritidsakademiet. Under overskrifter ‘En chance til’ forsøger den alternative havnerundfart at sætte fokus på udsatte grupper, der har fået en chance til i livet.
Med tidligere hjemløse, bådflygtninge og andre, der har stået i en svær situation og grebet muligheden for at skabe et bedre liv giver den alternative havnerundfart med en række personlige historier en nyt syn på København set fra vandet.
Projektet bliver til med støtte fra Kulturhavn365, der er en kommunal pulje nedsat for at gøre kendskabet og forholdet til de oversete steder ved Københavns havn større. Den alternative havnerundfart skal efter planen afholdes lørdag den 6. maj 2017.
Det er de studerende i 1.K, der har udviklet ideen, og som har ansvaret for alle praktiske og planlægningsmæssige forberedelser, og det er også dem, der i samarbejde med FRAK skal stå for at afvikle arrangementet.
I løbet af projektet skal de studerende igennem kurser om:
- Formelt skriftsprog
- Logistik og planlægning
- Afvikling
- Pitch, PR og ekstern kommunikation
MÅL:
Kompetencer:
- Ideudvikling
- Fondsansøgning
- Søge tilladelser
- Skabe kontakt til eksterne samarbejdspartnere
- Lave præsentationer og afvikle et godt pitch
- Afvikle event
- Arbejde med kultur og holdningspræget event
- Arbejde i stressede situationer.