Nørrebro eller Nordjylland? (Eksempel på personligt blogindlæg)

RIG PÅ KEDSOMHED?

På Nørrebro kan du få en 3-værelses lejlighed til 3,4 million – i Nordjylland kan du få en 6-værelses gårdejendom med 5 hektar grund til 3,4 million. Hvad skal man vælge? Det er dilemmaet man ofte rammer, som eksil Nordjyde i København.

Okay, de lange sommeraftenener på Dronning Louises Bro, hvor man bliver mødt af nationaliteter fra alle verdensdele, som hver især beretter om deres romantiske oplevelser af Nørrebro, er da charmerende? Omvendt, har jeg tit tænkt over, om det er min lidt for høje promille på de lange lune sommeraftener, der skaber min romantiske illusion? For hvad er der egentlig romantisk ved at stå på en overcrowded, halvdårlig vedligeholdt bro, hvor udsigten er nogle alt for forurenede søer omgivet af dyr, som bygger rede af dit klamme plastikaffald og man står i en overflod af mennesker fra forskellige nationaliteter, der hver især har drukket så meget så deres i forvejen halvdårlige engelsk bliver uforståeligt i deres på renden til bevidstløse rus af for mange Carlsberg?

På den anden side, er det fandeme luksuriøst, at man i sin brandart på vej hjem møder 30 forskellige durumbarer, hvor man kan få stillet sin sult – man skal bare lige huske at nive sig selv i armen, for ikke at blive kørt ned af de en million cyklister der krydser cykelstien, som konger over riget og råber “kæmpe idiot” efter dig, hvis du med snuden af dine sneakers antyder, at du er på vej til at krydse deres imperium. Men okay, stive mennesker og aggressive cyklister, er måske heller ikke verdens bedste cocktail…

Selvom mine halvsarkastiske kommentarer til Nørrebro fremmer et mere negativt end positivt billede af bydelen, kan man ikke løbe fra at Nørrebro, i alt sin enkelthed, har sin charme. At bevæge sig rundt i det forskelligartet storbyliv, hvor nye cafeer konstant popper op og man fornemmer at livet rent faktisk er levende fremfor dødt, er i bund og grund essensen for, hvorfor jeg endnu ikke er rykket tilbage til Nordjylland.

Helt ærlig, er jeg faktisk pisse bange for, at jeg vil komme til at dødkede mig i Nordjylland, men omvendt, gider jeg så leve under usle boligforhold resten af mit liv? Gider jeg, at mine børn kommer til at leve af rugbrødmadder fem ud af ugens syv dage fordi de tårnhøje ejerudgifter og kvadratmeterpriser suger vores ellers moderate lønindkomst? Gider jeg, at mine børn, med deres halvforpinte og diffuse udtryk i øjnene, må forsøge sig at få en enkelt rutsjetur på en overcrowded by-legeplads? Det er nogle af de spørgsmål der specielt melder sig, når jeg i min melankolske og halvdeprimerede tilstand filosoferer over min fremtid… Og helt ærligt? Hvorfor er jeg så skide bange for at kede mig? Måske det kunne være sparket til, at jeg langt om længe, igen, kunne begynde at fordybe mig og dyrke mine interesser.

 

//Mette Gro Sejersen

 


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s